rum_et

Nej, du er ikke af træ. Jeg har slugt dig. Du ville have min hånd til at bevæge sig selvstændigt. Jeg kan ikke. Du ligger i min mund som ludbehandlet. Jeg ville ikke have dig blegere eller bredere, bare med lidt mere rolige hænder. Steady girl steady now prrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr. Som en tæmmet flue er der ikke meget uopdaget over væggen. Du har en høj pande at løbe imod. Når det gæster dig er vi på visitter af lamineret karakter. Eller lad mig gå tilbage til træet og kalde det glaseret. Du har fyrretyve æbler at dele ud af og ingen kurve at samle op i. Hvor din udskudte undermund ligner dig. Den sang jeg har på læben er klassisk. Du kan ikke høre forskel på tromme og tromme og der hvor stammerne mødes er der folder at gnide de dugvåde gummisåler imod. Dine kerner spirer i mig som stirrende øjne. Luk nu i inden jeg kaster dig op igen. Hvis du får vinger i din himmelflugt, er du den dueunge jeg tog dig for at være da du gylpede på min plads, i min udmunding. Jeg er sådan et dyr der er klar til at fryse ved fare. Ellers lodden. Som Venedig. Du vil helst mærke min underpels. Vi skal ikke mere nu. Sig du er af træ, tak. Det vil berolige mine flueben.