torsdag den 26. september 2013

nåså_-_-_-_ (Weiblich:take one, oder so was)

jeg gider ikke det shit mere. har købt to par for store sko. det ene par for alt for høje stiletter. har modtaget forskellige breve jeg ikke gad ha' og har ladet alle pizzabrochurerne ligge i postkassen. nåså. jeg har ikke fået købt såler, jeg har vasket uldvask. jeg har læst om lyset og alt det inden vinteren og alt det imens solen for nedrullede gardiner står skarpt i en stribe hen over min hånd i en insisteren på at den stadig kan skinne, nåså, jeg skal stadig køre med vanter for ikke at blive følelsesløs, jeg er stadig lige bred over skuldrene om sensommer eller efterår, jeg overtaler stadig min krop til at bade i morgen i de insisterende strålers lokkende lys -ikke et ord om vandets faldende temperatur! mit ur er sommertid.  mit uld er tørt i morgen. mine fødder ikke så store som forventet. nåså fortsætter sit shit med mig

fredag den 20. september 2013

no no

og hvad så hvis jeg er nattergal? det er hele tiden på falderebet at min tanke fungerer. Det reb, hvad så, hvad så end det holder. enden, velsagtens. den er musvågen og nattergal. åh, tanken med dens vinger og skrøbelige skelet. det er klart at man får lyst til at gribe hårdt om den og klemme til det knaser. det kan man ikke med natten. den er så ufattelig. det er det der gør mig så vild med den. ingen ser dens tilstand i det mørke. når man tænder lyset ser man kun sin egen. nattergal nattergal. rav i ravn. glinseøjnene, dem vi plirrer med for ikke at falde hen. ikke derhen til tankens knusende krop. ikke lysende fjerpragt. prang prang. bare nattergal i en afskygning










torsdag den 19. september 2013

tirsdag den 17. september 2013

måske handler det om dig?

ja, jeg er et areal. jeg er ikke min mor. jeg er ingen mor. jeg er et areal som kan opmåles. en mand foran fakta forsøgte sig i dag i silende regn med et smil. han var også som mig, på vej væk helt praktisk indpakket. måske så han sig selv. jeg er ikke en mand foran den ene eller anden forretning (det skulle da lige være størrelsen af mine hænder...) Jeg er ikke regnet ud. Jane siger at det eneste man ikke må til coaching er at sige ikke. man må fx ikke sige at man ikke vil spise usundt, men at man vil spise sundt. jeg vil ikke holde op med at spise. der er så meget brød og smør tilbage at tygge sig igennem på livet, ja, i livet, på en hel livstid (livstid. som en straf. som om brød var et fængsel?! alle ved at det kan udhules til at indeholde en fil eller flødeboller. der er så mange måder at være udbryderkonge på). Sammen med sin coach skal man sætte sig mål og delmål og jeg siger at det må være det sværeste at finde nogle mål og hun siger at derfor har hun valgt et let mål: at løbe ti km og jeg har lige serveret mit største livsproblem og letter i min tanke i alt mit regntøj for at tage livet ligeså laissez faire (okay kan kun stave til 'less affair') som ovenfra, hvilket giver en meget bedre vinkel på rummeligheden. ja, fx plads til flere franskbrød. ja, fx plads til mange ja-hattepå rækker. Min arbejdsgivers  søn er begyndt at gå til cirkus. ja, men hvorfor ikke! arrgh, ikke ikke, men ja, hvorfor? Nej, bare ja! Hans mor kalder det at gå til klovn. hvad ved jeg. jeg er et areal. muligvis en arena. muligvis en carport. muligvis. et mål




mandag den 16. september 2013

jeg er cool

det er ikke sådan med efteråret, som et blad der daler, eller min hånd der dør mens jeg cykler. det er sådan med efteråret at det bliver til hvidt brød på alle borde omkring mig; på arbejde, hjemme, på besøg, på kaffebar. På med vanten og dellen, for nu kommer kulden og det er ikke sådan at ryste den af sig, buddi buddi no hands på slingrende styr med hænderne i to fintmalede boller i mangel på bedre. jeg har en god krumme på vej til at blive klæg. som et blad der ligger og suger fugten til sig er jeg cool helt ind til skelettet (er skorpen et brøds skelet og hvordan er det at gå med skelettet yderst?). Søndag morgen så jeg for første gang den store bagedyst. det er et helt hysterisk program som gav mig sygt meget lyst til foccaciabrød og især med kit's opskrift. måske skulle jeg fritte den ud af hende med mine døde dejfingre. måske skulle jeg ikke sådan med efteråret, som med at miste følingen. sådan er det ikke fat fat, buddi buddi no hands all very human bread heady silly silly tab mig dig durum: forgabt i et franskbrød


 helt afkølet


fløjten

lørdag den 14. september 2013

som det arter sig (selv om intet bevæges)


 efter 6 glas champagne før forretten (eneste foto fra bryllupsfest)




før 6 glas champagne 
(mange af samme motiv mens jeg venter på bandet med en lille, doven fadøl (nej, ikke dig))

tirsdag den 10. september 2013

hvad sker der for dem?

jeg kan ikke holde ud at jeg ikke kan holde af dig: NOK. og nu er det holdt op med at regne så solens stråler:


hvad skal det til for prøver at rejse mig
de bevægelser 
er alt omsonst i en opklaring jeg ikke kan plotte. baby, jeg skylder dig ik' noget, ikke engang en forklaring. Er jeg anholdt. (fuck nu den ø. der er timevis af sejlads og bilkort dertil, nej:) er jeg afsløret? hvis jeg da har opført mig uklart:
ja, slør-bums. nogens brud er jeg i hvert fald ikke, hov vent: Jeg er et brud! solens stråler flækker alt! tilbage til hul på skyerne. ikke de lyserøde, nej (hvor jeg dog må guide dig her) men de der lader sig flække af solen, fx i en byge

fredag den 6. september 2013

fredag nat fx

Det er frygten for stivelse der styrer showet. Det gør det meget mere spændende at sidde på første række: alting slynges flydende rundt i strint og det der er større. man opdeler i flydende og flydende for at finde ud af hv: et spil, en langsom speakerstemme og et helt retro sæt øjne. Nå, hvem? Nå, hvad? Nå, hvor? Det her er svaret: Flydende! Som en hat eller en pumpestok. Flydende som remedier og organer. Især hjertet er en stok og et par hvide hansker. Det kan være helt magisk som i korttricks, det samme som havet kan: trække sig sammen eller kaste skødesløse bølger af sig selv hen over publikum på forreste række. Det er det man betaler for: Ustyrlig kærlighed




onsdag den 4. september 2013

Pizza-Garnele-Käse-Kruste


bare

så jeg er ærlig nok. jeg er ikke vred nok mere. det var mit drive. nu er jeg fortvivlet fordi mine meninger flyder på vandet som konstant skiftende formationer. jeg standpunkter punkteret og ikke for sportens skyld. ingen sved på panden, bare flyde med, som dødt tang eller som noget andet. you name it. jeg er måske ikke ligeglad men ingen kalder mig øgenavne og ingen pisser mig af. alt er bare. bare jeg var dig i alt den sårbarhed. i en kiosk eller en vandkant, højst sandsynligt halvdød for fjerde gang, eller ærlig nok til at blive liggende

Die knackige Kruste

Erleben Sie, wie aus einem flüssigen Guss in ein bis zwei Minuten eine knusperzarte, leckere Kruste wird. Dosieren Sie sparsam, denn Eis Wunder erstarrt nur auf dem Eis, nicht in der Schale.




mandag den 2. september 2013

eller (mystic voltage)

jeg kan ikke at have mere med natten at gøre nu. den klæber sig til mig som våddragten jeg må tage mig af
i at
svømme med natten
holder
varm/oppe kan jeg ikke huske hvornår det begyndte med hundesvømningsinstinkter man er født med mere eller mindre svømmehud jeg kan ikke flyde med underkroppen synker natten mit skæve bensparker natten mine arme trækker mig igennnem natten er klædt på i natten er der en masse mørkt der bare er mørkt og ingenting gør mig ondt er natten mørk som min ånde jeg ser den ikke lydene forstærkes og jeg gider ikke have mere med den at gøre vejrtrækningen kommer fra bevægelser i mørket det er. det er ikke en gyser. det er ikke druknende ikke engang koldt. det er natten. jeg vil den ikke mere og trækker den af mine arme og mine ben og så bleg som månen kan jeg rulle mig sammen i fosterstilling i fred og fordrageligheden der sidder om munden, i hver sit corner og smiler de mørkeste smil. nu. er det nat. nu er det. nat
nu:
smileshér

søndag den 1. september 2013

diskoteres




han abbas me mi


haur du ingenstans å sidda så kom hid å stå


runn o go unner fuddårna


a’de ei lynt!


bala ner