fredag den 1. november 2013

fadeless, legatsøgning, leverpostej og kulden i [ˈmɑˀwən] (lodret, ubeskrevet kant i siden, især venstre side/især den bløde, fedtholdige substans i knoglernes hulrum hvor blodcellerne produceres)

der sker ikke nok herinde. jeg fryser. det virker for voldsomt  at tage dyne på tøjet. ovenpå. alt.
 helt stille. omkring mig.  der er ikke én fest i karréen. ikke én.  jeg skulle have været allemulige steder henne i dag. én øl her, én øl der, mange gratis, mange
billige dåse
jeg
er syg
i kroppen   Den er kold indefra.

http://www.youtube.com/watch?v=K2WCEjK7JEU


jeg lukker ikke det vindue. Det virker for voldsomt. træk. sundt. træk.  i ansigtet.  åben.  dame griner i gården  SKRALDgriner. nu fader hun. jeg gider ikke engang at se krimi mere. har set en random film som internettet anbefalede baseret på min interesse for kill bill et og to. jeg aner ikke hvad den hedder; good morning suspect, eller sådan noget.   i dag fra arbejde der hvor jeg ikke overskuede hele cykelturen fra østerbro til amager med den kulde i kroppen: mand med hund går over fodgængerfelt fra døgnnetto retning kongens have og han har noget lignende en pose skruer og en dåse tun i hænderne og hunden, det er den jeg kigger mest på (er inde i en af de perioder) OG så har den en bakke tulip leverpostej i munden; helt stolt og dygtig. så glad jeg blev at jeg nåede smilende med lyd til næste kryds før kulden igen tog over. den stolthed. den mad i munden uden at sluge. jeg skulle gerne ville gøre det samme for nogen. Det virker for voldsomt                                  
                                                                           som kroppen
                                             der sker ikke nok_sker ikke nok herinde
snakkede med stammende medarbejder fra telenor i dag. ved ikke om det var sympatisk man lægger ikke så hurtigt på. håber ikke han var på akkord. hun griner endnu. den leverpostej i munden. det blod der skal varme mig jeg kan ikke


Ingen kommentarer:

Send en kommentar